Arkitektfirmaet C.F. Møller er en af Skandinaviens ældste og største arkitektvirksomheder. Arkitektfirmaet arbejder med et meget bredt spekter af opgaver – fra programanalyse, byplanlægning, arkitektur og landskab til udvikling af byggekomponenter og design. 

 

 

Samarbejdet med Arkitektfirmaet C.F. Møller indledtes i midten af 1980’erne i forbindelse med opførelsen af Skejby Sygehus, hvortil der blev designet en ny dørgrebsserie. Dørgrebet, 1060, er med sit tidløse design blevet en klassiker i Randi-Line® serien sammen med de tilhørende besætninger og skilte.

Arkitektur, funktion og ergonomi er fundamentet for en nyere og spændende dørgrebsserie, Randi-Line® Komé, designet af arkitektfirmaet C.F. Møller. Et seriøst bud på en moderne klassiker i den velkendte Randi-Line® kvalitet. Randi-Line® Komé er en komplet serie af dørgreb, vridere, rosetter og skilte. Serien leveres også i messing, samt i en rå, ubehandlet udgave: Komé RAW.