2 nye dørgreb i Line 18®

7028

Funktionalitet med omtanke

7071

Design i en lettere version

Nyt i Line 18®: To greb. To forskellige behov.

Line 18® vokser. Nu udvider vi serien med to nye dørgreb, der på hver sin måde kombinerer gennemtænkt funktion med et enkelt og tidløst formsprog.

7028 – funktionalitet med omtanke

7028 er et U-formet, forsat dørgreb, udviklet specielt til døre med smalprofillåsekasser og lille dornafstand.

Den forsatte udformning skaber ekstra plads mellem hånd og dør – en praktisk fordel på døre, hvor karm eller dørkonstruktion ellers kan øge risikoen for at få fingrene i klemme ved åbning.

Dørgrebet er velegnet til smalprofildøre og kan leveres med både massiv smalprofilroset og smalprofilroset med cover.

7071 – design i en lettere version

7071 tager afsæt i dørgreb 1071, designet af AART Designers, og fortolker det karakteristiske design i en let og elegant rørversion.

Designet er skåret ind til det essentielle med fokus på balancen mellem form og funktion. Den enkle, stringente hovedform giver et klassisk udtryk, mens de subtile linjer tilfører et moderne præg.

Udførelsen i ø18 mm rør giver grebet en lettere konstruktion, og det leveres i matbørstet rustfrit stål som resten af Line 18®-seriens dørgreb.

To nye greb i en gennemprøvet serie - Line 18®

Med 7028 og 7071 bliver der endnu flere valgmuligheder i Line 18® – en omfattende serie af beslag udviklet til moderne byggeri med fokus på enkelt design, funktion og holdbarhed.

Serien er udført i rustfrit stål og rummer løsninger til både døre og vinduer, så beslagene kan tænkes sammen på tværs af byggeriet. Dørgrebene er klassificeret i klasse 4 efter EN 1906 og udviklet til højfrekvent, daglig brug. 

7028 og 7071 kan leveres fra primo december 2026.

Gennemtænkt funktion. Enkelt design. Endnu flere muligheder med Line 18®.

Kontakt Randis salgsafdeling for yderligere information om Line 18®

📧 sales@randi.dk
📞 86 42 75 22